Mad

Sommerfryd på kagebordet

3rd januar 2016

Man behøver ikke servere den traditionelle lag på lag kage til sit bryllup, som ofte kan være lidt af en smagsmæssig skuffelse. Et kagebord fyldt med forskellige hjemmelavede kager er både æstetisk flot og gør ganen godt. Og til sådan et bord har den halvt franske, halvt kinesiske madblogger, Mimi Thorisson, den perfekte kage.

Mimi Thorisson flyttede for et par år siden fra Paris ud på den franske landside med sin mand, tre børn, fem hunde og en baby på vej. Her fandt hun lokale råvarer af høj kvalitet, blomster i haven, og et fransk landkøkken, der inviterede til mange timers madlavning. Derfra startede hun sin populære madblog, Manger, som er en drøm af fransk madlavning med yderst lækre billeder taget af hendes islandske mand, Oddur Thorisson.

Vær’sgo og nyd!

“Garden cake”

Til 6 personer.

Æggehvider, fra 6 store æg (gerne stuetemperatur)
350 g fint sukker
250 ml fløde
1/4 teske vanillie ekstrakt
En stor håndfuld af dine favorit bær
Et bundt usprøjtede, spiselige blade og blomster


 

Opvarm ovnen til 135 grader. Klargør en bageplade med bagepapir.

Pisk æggehviderne i en stor skål (pas på at der ikke kommer fedt, vand eller æggeblommer i) med en elpisker indtil de er helt stivnet. Tilføj sukkeret lidt efter lidt, og pisk indtil det er opløst og din marengs er stiv og glinsende.

Ved hjælp af en smal spatel former du to marengsbunde, hver 20 cm diagonalt og 5 cm høj, på bagepapiret. Bag indtil din marengs er sprød på toppen, ca. 55 minutter. Sluk ovnen og lad dine marengsbunde blive i ovnen med døren åben i 25 minutter, og flyt derefter over på en rist, så de kan køle af.

Pisk fløden let, så den bliver luftigt og med små toppe. Tilføj vanillie ekstrakt. Spred halvdelen af flødeskummet over en af marengsbundene. Strø så mange bær hen over flødeskummet, som du har lyst til, og læg den anden marengsbund ovenpå. Spred resten af flødeskummet på toppen af den øverste bund. Nu kan du nyde at dekorere din kage med bær, blade og blomster. Kagen er bedst at spise med det samme.

Du finder den originale opskrift på engelsk her.

Garden cake lang

Note: Blomsterne og bladene på Mimi Thorissons billede er ikke spiselige, og blev brugt udelukkende dekorativt. 

 

No Comments

Leave a Reply