Gaveidé

Kunst i bryllupsgave

26th January 2016

Mette Frich Mathiesen bor i London med sin kæreste, og har for nyligt startet et super cool koncept med navnet No White Walls. Projektet handler, som navnet indikerer, om at få danskere til at give og ønske sig mere kunst. De samarbejder med otte af Danmarks mest spændende og anerkendte gallerier, som tilsammen giver adgang til over 120 kunstnere og deres værker.

Galleri_Jacob_Bjørn_a_couple_wedding

Vi satte Mette stævne, da hun var i Danmark til bryllupsmesse i Forum, fordi vi var nysgerrige på dette nye koncept.

Hvorfor har du startet No White Walls?

Jeg er et sted i livet lige nu, hvor min kæreste og jeg går til ca. tre bryllupper om året, og hver gang får man en ønskeliste stukket i hånden, hvor det første på listen er tre steakknive, en dobbelt dyne eller andre praktiske ting. Det forstår jeg selvfølgelig godt, at man ønsker sig, men som gæst vil man måske gerne give en mere lækker gave, som får sentimental betydning for brudeparret. Ikke mindst fordi det jo er mennesker, man holder af.

Men hvad giver man så? Det er begrænset hvor mange skåle, lysestager eller andet brugskunst, der kan være i et hjem, og det er heller ikke vildt personligt at komme med en Kubus lysestage hver gang man går til bryllup. Kunst kan lige præcis det, som andre gaver ikke kan. Men jeg har bare tit oplevet at folk ikke tør at give kunst i gave, fordi man bliver bekymret for at ramme ved siden af brudeparrets smag. Netop derfor har jeg lavet No White Walls, hvor det er muligt for modtageren selv at gå ud og finde lige præcis det kunststykke, som gør dem glade. Og så er fordelen med kunst, at det er en god gave til både bruden og gommen.

Kaspar-Bonnén-bendixen-contemporary-art-No-White-Walls-Kunst-i-Gave-_a_couple

Hvorfor er det fedt at give kunst i gave?

Jeg oplever selv, og kan se på andre mennesker, at mange elsker at give fede gaver – og specielt gaver der har en betydning. Og det synes jeg kunst kan, fordi det på mange måder er tidsløst og holder resten af livet. Det bliver jo også et vildt dejligt minde om en særlig dag for dem – deres bryllupsdag. Min mor fik for eksempel et smukt kunstmaleri på hendes fødselsdag, og det sker ikke sjældent at nogen kommenterer på det, og hver gang siger hun: “Det maleri fik jeg af min mor til min 50-års fødselsdagsfest”. På den måde var min mormors gave ikke bare en gave, men et smukt livsminde for en god fest, mærkedag og deres forhold.

Kunst kan selvfølgelig være dyrere end mange andre ting, men hvis man er flere der går sammen, kan man hurtigt få skrabt nok sammen.

Bjarne-Agerbo-Things-1200x1003_No-White_Walls_a_couple_wedding_journal

Hvordan gør man?

Hos No White Walls har vi forsøgt at gøre det så nemt som muligt, både for brudeparret og den glade giver. Første skridt er jo enten at brudeparret skriver kunst fra nowhitewalls.dk på ønskelisten eller at giveren simpelthen beslutter, at give en gave herfra. Dernæst står det giveren frit for at beslutte gavens beløb på vores hjemmeside, og inden for fem dage modtager giveren en fin gaveæske med vores katalog i og en guide til hvordan modtageren gør – så er der nemlig også noget at komme på gavebordet. Alt giveren skal gøre er at skrive en personlig hilsen i kortet. Efter festen kan brudeparret gå på opdagelse i alle vores tilknyttede gallerier, og forelske sig i et kunstværk.

No White Walls_Gaveæske_a_couple_wedding_journal

Hvordan har folk taget imod No White Walls indtil videre?

Det er meget overvældende, hvor positiv respons vi har fået – specielt her på bryllupsmessen i Forum. Mange har slet ikke overvejet kunst som et ønske, og dem der har stod netop med et dilemma om, hvordan det skulle ske i praksis, så de undgik at få noget de ikke kunne lide. Og det jo lige præcis dét, som No White Walls hjælper med. Alt i alt, så tror jeg kunst er en luksus alle gerne vil have, fordi det bidrager med personlighed til ens hjem.

Hvad betyder kunst for dig?

Kunst er for mig mange ting – en god blanding af effektionsværdi og samlerværdi. Hvad der hænger på mine vægge betyder rigtig meget for mig, fordi jeg synes det fortæller meget om mig som person. Men jeg er først i de senere år begyndt at give mig selv lov til rigtig at forelske mig i kunst, fordi SU’en tidligere ikke har strukket til det. Så stille og roligt skifter jeg plakaterne ud derhjemme med dyrere kunst. Men jeg er ikke nogen kunstekspert, så jeg tør kun at forelske mig i kunst hos anerkendte gallerier for netop at sikre samlerværdien. Det behov har jeg prøvet at tage med i No White Walls og gør en dyd ud af, at vi kun samarbejder med de mest anerkendte gallerier. Så alt i alt håber jeg, at det kan give flere muligheden for få kunst på væggene, fordi jeg synes selv det bringer en stor glæde.

Karin-Ohlsen-Gul-Hus-Galerie-Pi-No-White-Walls-Kunst-Gave-981x1200_a_couple_wedding_journal

Du kan følge No White Walls på Facebook og Instagram.

Hvis du har lyst til at snuse lidt til nogle af værkerne, er der fernisering hos Peter Lav med den svenske kunstner Anna Strand med titlen Conversation with I, fredag d. 5. februar fra kl. 17-19.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply