Bryllupsinvitation Inspiration

Gratis bryllupsinvitationer af Bitten Meilandt

6th marts 2016
Gratis_bryllupsinvitation_skabelon_Bitten_Meilandt_a_couple_wedding_journal_1

Skønne Bitten Meilandt fra Horsens laver de fineste illustrationer og håndlavet keramik baseret på et virkelig cool og humoristisk univers med pigen Ida som centrum. Bitten har lavet tre skønne bryllupsillustrationer, som du helt eksklusivt på a couple. kan downloade og customize til dit eget bryllup. Du finder en guide til hvordan du gør nederst i blogindlægget. Men først har vi taget en snak med Bitten om, hvordan det er at planlægge sit eget bryllup.

Hvordan var din oplevelse af at planlægge et bryllup?

“Jeg husker tiden med bryllupsplanlægning som virkelig sjov. Det var den perfekte undskyldning for at bruge timevis på Pinterest for at finde inspiration og bruge mange penge på pynt. Men jeg kan også huske, hvor nervepirrende jagten på den rigtige kjole var, og jeg endte faktisk med at købe to kjoler. Den ene var en aftenkjole, jeg købte med hjem fra London, og den anden en gammel vintage sag, som jeg reparerede og syede til.” 

Hvad betød mest for dig i planlægningsfasen?

“I planlægningen af vores bryllup var det utroligt vigtigt for mig, at vide hvad vores budget var. Når jeg vidste det, kunne jeg meget bedre få alle brikkerne til at falde på plads. Og lister – lange lister over hvad vi skulle huske at købe ind, hvad vores køkkenmedhjælpere skulle gøre osv. Det gjorde det lettere for mig at slappe af på dagen, fordi jeg vidste der var styr på det hele.”

Hvordan var jeres bryllupsinvitationer?

“Vores bryllupsinvitationer var nok lidt anderledes. Vi sendte dem faktisk ikke som almindelig post, men som vedhæftning i en e-mail. I selve invitationen havde vi lavet en flot forside med billeder af os, der på skift holdte forskellige bogstaver, som tilsammen stavede ‘Vi skal giftes’. Det giver nok bedst mening, hvis man kunne se det, men resultatet var virkelig fint!”

Gratis_bryllupsinvitation_skabelon_Bitten_Meilandt_a_couple_wedding_journal_2 Gratis_bryllupsinvitation_skabelon_Bitten_Meilandt_a_couple_wedding_journal_3

Guide til download

Du kan downloade de tre viste bryllupsinvitationer eksklusivt og gratis  her. Du kan bruge et hvilket som helst redigeringsprogram til at indsætte tekst på billederne. Bitten anbefaler, at man bruger skrifttyperne American Typewriter eller Courier New, og at man printer dem i størrelsen A5 eller mindre på papir, der er 180 gram eller tykkere.

Få jeres helt egen bryllupsillustration

I kan også få Bitten til at tegne jeres helt egen bryllupsillustration med udgangspunkt i jeres ønsker. Derudover kan I også få designet for eksempel sangark til vielsen og bordkort. Læs mere her!

Følg også Bitten på Instagram.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Johanne Amalie 8th marts 2016 at 7:53 pm

    Det er altid en fornøjelse at følge med på din skønne blog, Camilla – især det her indlæg faldt på det helt rigtige tidspunkt. Tusind tak for at du lige gør planlægningen lidt mere lækker 🙂

    • Reply a couple. 8th marts 2016 at 10:19 pm

      Årh, tusind tak Johanne! Det betyder meget med sådan et skulderklap 🙂

    Leave a Reply