Tine brugte sin kreativitet til at finde på små detaljer, der kunne være med til at skabe en intim stemning. Hun stod derfor bag både deres menukort, program, invitationer og takkekort. “På den måde kunne jeg selv være kreativ i InDesign og dernæst vælge papirkvalitet og trykform, hvor jeg valgte en kombination af letterpress og folieprægning på 360g mat papir.”
Men planlægningen var ikke uden udfordringer. “Det var en stor udfordring at finde en bryllupskage, der matchede min stil. Derfor valgte jeg i stedet at lave et hyggelig kagebord med forskellige småkager fra Leckerbaer.”
Til at dokumentere deres dag havde de hyret fotograf Camilla Jørvad. “Camilla gjorde en kæmpe indsats på vores bryllupsdag, og vi følte os fuldstændig trygge både før, under og efter bryllupsdagen. Hun er yderst betænksom og kreativ. Og egentlig havde jeg bare lyst til at sætte mig ned og sludre med hende, fordi jeg rigtig godt kan lide hendes personlighed.” Camilla Jørvad benyttede sig både af sit digitale kamera og analog film til at fotografere brylluppet.
Alt i alt var det en dag, der satte store smil på brudeparrets læber. “Trods et massivt søvnunderskud fra dagene op til vores bryllup havde jeg det på bryllupsdagen som om, jeg var dumpet ind i et rum fuld af lykke og jeg var høj på en adrenalinrus af glæde hele dagen.”
Kredittering
Fotograf: Camilla Jørvad
Brudekjole: Jesper Høvring
Slør: Vintage arvestykke
Hår og make-up: Heidi fra Mellow
Sko: Jimmy Choo
Buket & knaphulsblomst: Blomsterskuret på Frederiksberg
Gommens jakkesæt: Herrernes Magasin by David K
Musikere: Aggerbæk/Jepsen band
Kager: Leckerbaer
Fade: a table story
Fremkaldelse af film: UK Film Lab
No Comments