I weekenden var der Bridal Fashion Week i New York. Her præsenterede mange af de store og mindre store brudekjole-designere deres spring/summer kollektioner for 2017 frem.
En af de designere vi altid kigger til er Houghton, fordi de er modige og altid tager konceptet “brudekjole” til nye niveauer. Og den her gang har de virkelig skubbet til grænserne, så hvis nogle af jer tænker “Det kan jeg jo ikke have på til mit bryllup”, så er vi helt på jeres side. Men vi klapper stadig begejstret i hænderne på sidelinjen over at der er nogle, der tør gå mod strømmen og bryde ud af de traditionelle formater for hvordan en brudekjole skal se ud.
Så tag et kig og byd velkommen til 90er grunge på brudescenen!
Et tema, der går igen hele vejen igennem kollektionen, er lag-på-lag, transparente materialer og masser af kig til hud. De tynde, stramme fletninger, som man også ser mere og mere i modebilledet, er vi meget vilde med som et alternativ til de bløde fletninger, man har set rigtig meget på brude de sidste par år.
Og det er selvfølgelig 90erne og topmodeller som Kate Moss og Naomi Campbell, der har været inspirationskilde til Houghtons nyeste kollektion. Her er et eksklusivt indblik i Houghtons moodboard.
Hvis du gerne vil se flere billeder af kollektionen, kan du finde en billedeserie på Martha Stewarts Weddings.
1 Comment
[…] deres bryllup. Det er også når vi fortæller om nye og anderledes brudekjolekollektioner som Houghtons. Og når vi eksperimenterer med unikke DIY til bryllupsinvitationer, takkekort og mere. Men mest […]