Parforhold

YouTwo: En app der kan gøre en forskel i parforholdet

17th august 2016

Uanset om et parforhold er i sin spæde start eller har mange år på bagen, så gælder de samme betingelser: der skal lægges tid og kræfter i for at det kan blive godt. Det vil vi på a couple. gerne være med til at sætte fokus på, og derfor vil vi gerne fortælle om den nylancerede app, YouTwo, som netop er sat i verden for at minde os om vigtigheden af at sætte pris på sin partner. 

Et nemt værktøj i hverdagen

I en travl hverdag hvor arbejde, hobbyer, studier, venner, sociale medier og mere ofte tager fokus, kan det være en udfordring at vælge sin partner til eller afsætte tid til bare at nyde hinanden. Vestjyden Martin Backs er selv placeret midt i orkanens øje, da han er gift på 7. år og har tre børn i alderen 1-6 år. Derfor skabte han et konkret værktøj, som kunne hjælpe ham til at passe på sit parforhold: 

“Jeg oplever, at appen medvirker til, at vi får spændende samtaler og bliver mere bevidste om hinandens ønsker og behov. Og fordi vi sender hjerter til hinanden, betyder det ikke, at vi kysser eller kærtegner mindre…tværtimod!” siger Martin, som gør det klart og tydeligt, at appen er et supplement til parforholdet og ikke en erstatning for kvalitetstid eller fysisk kontakt.

Hjælp til at sætte pris på hinanden

I app’en har man mulighed for at give sin partner fire forskellige hjerter for at indikere overfor hinanden, hvad man værdsætter i hverdagen. De fire hjerter er inddelt i kategorierne Praktisk, Romantisk, Intimt og Omsorg.

En der bruger app’en YouTwo er Rikke. En dag kom hun hjem fra arbejde til blomster på bordet, og hun sendte derfor sin kæreste et romantisk hjerte sammen med en lille besked. ”Det er fedt at kunne tydeliggøre hvilke kærlige handlinger, jeg virkelig værdsætter, og hvilke jeg måske ikke lige bliver ramt af” fortæller hun efter at have afprøvet appen i halvanden måneds tid og tilføjer: ”Og det er endnu federe, at min kæreste også kommer på banen og giver udtryk for, hvad han kan lide og ikke lide.”

App’en holder samtidig styr på hvor mange hjerter, der er blevet givet i hver kategori, så man på den måde kan få et overblik over hvor man måske mangler at gøre en indsats overfor sin partner. Overblikket over hjerterne kan give anledning til mange overvejelser og samtaler om, hvilket kærlighedssprog vi hver især har og værdsætter i parforholdet.

Ud over hjertefunktionen kan man også indtaste sine tøjstørrelser, yndlingsbrand, yndlingsblomsterblomster, yndlingsduft mm. På den måde kan man hjælpe sin partner på vej til at ramme plet ved gavekøb og overraskelser.

Kom selv i gang

Du kan downloade app’en gratis i iTunes og Google Play. Og fortæl os gerne om din oplevelse i kommentarsporet.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply