Parforhold

Cathrine og Adam (del 1): Vi går med på hinandens drømme

18th oktober 2016

Hvad vil det sige at være i et parforhold? Hvorfor er det nogle gange så svært? Hvordan bliver man gode sammen? Det er spørgsmål, som kan presse sig på hos alle. Hvert parforhold er unikt, men hos a couple. tror samtidig på, at vi kan lære rigtig meget af hinanden, hvis vi er nysgerrige på hinanden. I august måned fik vi lov til at komme helt tæt på den danske modeblogger fra RockPaperDresses og P3 radiovært, Cathrine Widunok Wichmand og hendes mand Adam, kort tid efter at de var blevet gift og lige inden de skulle på tre ugers bryllupsrejse til Bali.

Cathrine og Adam er helt utrolig rare mennesker, og vi er derfor ekstra stolte og glade for at kunne dele deres historie med dig – om det at blive ved med at lære hinanden bedre at kende hele livet, at blive mindre egoistisk og at gå med på hinandens drømme. Og om at være to ambitiøse mennesker og faren ved at komme til at leve to parallelle liv. 

De smukke billeder af taget af dygtige Amanda Thomsen, der var med Cathrine og Adam ude på nogle af deres yndlingssteder på Frederiksberg i København. Dette er første del af to dele, der eksklusivt publiceres på a couple. Læs anden del af interviewet her.

ca-130

Vi begynder med begyndelsen: Hvordan mødte I hinanden? 

Adam: Vi mødte hinanden i Hørsholm på noget, der hedder Trommen. Det er et kulturhus, som hvert andet år opstiller en musical. Og der var vi så begge to til audition og kom begge to med. Musicalen var bygget på Romeo og Julie historien, men den var gjort lokal på den måde, at Romeo og hans slæng var fra Rungsted-Hørsholm og Julie og hendes slæng var fra Kokkedal, som er to lokale nabobyer på Nordsjælland.
C: Vi spillede roller i hvert sit slæng, så det betød faktisk at vi ikke øvede sammen og ikke rigtig så hinanden.
A: Nej, men et halvt år inde i forberedelserne havde vi en fælles øveweekend, hvor vi var samlet på en skole og de fleste af os tog så i byen lørdag aften. Og der scorede jeg dig.
C: Ej, det er løgn, men det kan vi altid diskutere. Det var mig, der fandt dit nummer på telefonlisten og skrev til dig. Det var dengang, man havde telefonlister, haha. Jeg skrev til dig inden øveweekenden og spurgte om vi skulle ses, og så aftalte vi at ses i byen. Så det var jo lidt mig, der scorede dig. Men du glemte at fortælle den del, hvor du stod nede i Hørsholm Midtpunkt og sang for mig.
A: Haha, ja det er rigtigt. Weekenden inden øveweekenden skulle vi ned i Hørsholm Midtpunkt, sådan et indkøbscenter, for at skabe opmærksomhed om musicalen. Der skulle jeg synge Bryan Adams “Everything I do, I do it for you”, og på det tidspunkt havde jeg allerede lagt mærke til Cathrine, så derfor koncentrerede jeg mig fuldt ud om at få hendes opmærksomhed, da jeg stod på scenen.
C: Jeg havde overhovedet ikke tænkt på dig inden da. Jeg vidste, du havde hovedrollen, men ellers vidste jeg ikke noget. Så det var vildt grænseoverskridende, da du sang for mig, fordi du mere eller mindre nedstirrede mig. Men det var også helt vildt modigt af dig.
A: Ja, det var nok derfor du skrev til mig.
C: Efter byturen i øveweekenden var vi sammen dag og nat i tre uger og så spurgte du mig om vi skulle være kærester. Det var meget intenst.
A: Ja, og så har vi været sammen lige siden.

ca-7-2ca-1-1ca-151ca-160ca-3ca-146ca-15-1ca-14-1

Hvad elsker I allermest ved hinanden?

C: Du er det fineste menneske, jeg kender. Du er så ordentlig og god. Du er god ved din mor og tager dig af hende, du tog dig også meget af din far. Du er sådan “no bullshit”-agtig. I den branche jeg arbejder i, altså i medie- og musikbranchen, er der så mange mennesker, der er vildt smarte og går op i de helt forkerte ting ud fra mit kompas. Du er noget helt andet og det kan jeg rigtig godt lide. Hvis vi får børn og vi en dag gik fra hinanden, så ved jeg, at vores børn stadig ville have en helt vidunderlig far. Det synes jeg er så rent og fint. Jeg synes jo også, at du er lækker og alt muligt andet, men der findes bare ikke så mange mennesker, der i sin essens bare er gode. Det synes jeg faktisk ikke. I hvert fald ikke uden at de vinder noget ved det. Men du er det bare.
A: Du er meget betænksom. Jeg arbejder i et revisionshus. Det kan godt blive meget sådan meget gråt, og der er du meget farverig. Både i tøjet men også bare sådan i hverdagen. Din ‘spirit’ er meget farverig, hvor jeg i hverdagen er omgivet af jævnt kedelige typer. Ej, der er også nogle farverige mennesker, men det hele går jo nemt op i tal og sådan. Så du er et frisk pust i min tilværelse. Derudover – og det er samtidig også det, jeg nogle gange hader mest – så har du et evindeligt drive, som kommer til udtryk i din blog, men også i løb, træning, Frida (red.: deres hund) og alle de andre ting, du laver. Du kan ikke stå stille. Der skal altid ske noget. Og det holder jo også mig i gang.
C: Du sagde engang, at jeg var farverne i dit ellers kedelige penalhus og det var så sødt. Kan du huske det?
A: Ja, det kan jeg godt huske. Ej, det skulle jeg have brugt i min bryllupstale.

ca-164 ca-168ca-145ca-106ca-44ca-56ca-60ca-47 ca-61ca-59 ca-51ca-93

Hvordan er I forskellige fra hinanden?

C: Du er meget struktureret.
A: Mere end du er i hvert fald.
C: Du er typen, der sætter dine kvitteringer med en hæfteklamme på et A4 papir ind i en mappe med en note om, hvad det var du købte. Og jeg har bare mine liggende i et plastik chartek inde i skabet, og så ligger de der i hundrede år og bliver for gamle. Jeg er et kæmpe rodehoved og du er typen, der godt kan lide, at der er orden.
A: Men er det ikke også den største forskel, der er på os?
C: Jo, det tror jeg. Jeg er vist bare en roderøv og det er du ikke. Engang sagde du, at hvis du nogensinde går fra mig, så er det, fordi jeg roder.
A: Ja, men jeg er blevet bedre til det. Hvis du roder, så samler jeg det bare i bunke til dig, og så må du selv fikse det.
C: Vi er sgu nok ikke så forskellige. Det gør det nok også nemt. Vi er ovre de værste ting, dem har vi jo diskuteret.
A: Vi har slebet hinanden.
C: Ja, sådan bliver det jo lidt. Det, der ikke lige passer ind, ryger ud. Men vi kan nu også stadig diskutere.
A: Ja, selvfølgelig kan vi det.

Læs også anden del af interviewet med Cathrine og Adam her.

ca-113ca-123ca-161ca-130ca-16ca-19ca-134

Hvad er det, der gør jer gode sammen?

A: Du får hevet mig med på nogle ting, som jeg ikke ellers ville have gjort, og omvendt. På den måde komplimenterer vi hinanden og balancerer hinanden ud.
C: Jeg kan huske, da jeg mødte dig, var du en ro, som jeg ikke havde haft længe. Dengang var du det her helt vildt rolige væsen. Det handlede ikke om at gå ud og drikke hver weekend. Jeg gik i gymnasiet, hvor det jo handlede meget om det. Du havde en eller anden tro på dig selv, som du har givet videre til mig. Jeg tror, vi har taget vores bedste sider og tørret dem af på hinanden.
A: Jeg tror også, at vi er gode til at gå med på hinandens drømme og finde nogle fælles ting, vi kan gøre sammen.
C: Men det er først noget, vi er blevet meget bedre til de senere år. Fx træner vi sammen og det synes jeg er vildt fedt. Som voksne glemmer man tit at gøre ting sammen. Det går ikke kun ud på, at man skal gå ud og spise på café, men rent faktisk lave noget sammen. Dyrke en eller anden form for hobby sammen, for så har man også noget mere at snakke om. Noget man er fælles om.
A: Ja, helt enig.
C: Jeg kan huske, da jeg foreslog at jeg skulle løbe et maraton, der var du sådan “Det er virkelig en dum ide” og så blev jeg så ked af det, for du er jo den, der skal sige “Fedt. Jeg går med dig”. Der kom du jo så hen med tiden, men din første respons var, at det var en dum ide, og det tog lidt modet fra mig og gjorde mig egentlig ked af det. Det fik jeg sagt til dig og så snakkede vi om det. Det er jo også det, vi kan – vi kan snakke sammen om det meste, også om at vi kan være skuffede over hinanden. Og så købte du en maraton-kogebog til mig og var sådan “Så gør vi det sgu!”
A: Det var jo egentlig også bare dig, der skulle gøre det.
C: Jo, men det er sådan en ting, som påvirker parforholdet meget. Nogle gange har du jo også haft nogle forretningsdrømme, hvor vi har snakket meget om det sammen, fordi det påvirker jo OS. Der håber jeg, at vi tør gå med det og sige “Fint nok, så satser vi, så er det det vi gør”
A: Ja, vi træffer ikke større beslutninger alene.
C: Nej, og man tager heller ikke drømmen fra den anden. Det er rart at vende det med hinanden. Det underbygger også, at vi to er et hold, at vi tager de store beslutninger sammen.

ca-233ca-262ca-214ca-253ca-176 ca-175ca-200 ca-204 ca-209 ca-228 ca-230ca-246 ca-250 ca-252

You Might Also Like

7 Comments

  • Reply Kærlighedsinterview del 1 hos A Couple • ROCKPAPERDRESSES 18th oktober 2016 at 8:32 am

    […] lige til noget HELT andet! For laaaang tid siden mødtes vi med Camilla, der har den vildt fine bryllupsblog A Couple – hun ville nemlig gerne lave et interview med […]

  • Reply Kamilla 18th oktober 2016 at 9:10 am

    Jeg er rørt over den smukke kærlighedshistorie! ❤️

  • Reply JanniChristiane 18th oktober 2016 at 6:23 pm

    Simpelthen så fint! Og billederne. Wauw. Jeg tror jeg skal til at være fast læser herinde. Der er ikke noget mere fint, end andres kærlighedshistorier. Jeg er VILD med det!

  • Reply Freja 19th oktober 2016 at 9:39 am

    Wow, for nogle smukke billeder – og et virkelig fint interview!

    https://frejalyngbo.wordpress.com

  • Reply Camilla Jørvad 19th oktober 2016 at 10:29 am

    Dejligt interview Camilla og helt fantastiske billeder Amanda!!!
    Næsten lige før jeg bliver misundelig over ikke at have fotograferet denne gåtur/aften i stedet for brylluppet 😉
    (Spøg til side) Det var fantastisk at fotografere deres bryllup. Adam og Cathrine er nogle af de skønneste mennesker at arbejde sammen med og på deres bryllupsdag havde jeg een af de mest betydningsfulde rørende smukkeste oplevelser jeg nogensinde personligt har haft i min karriere. Har kun hjerte til de to!! ❤️

  • Reply Josephine 19th oktober 2016 at 4:15 pm

    Fint, fint indlæg. Det var virkelig en fornøjelse at læse på denne grå og regnefulde onsdag.

    • Reply a couple. 19th oktober 2016 at 10:12 pm

      Ja, det er lige til at varme sig på 🙂

    Leave a Reply