Parforhold

Når to skal blive til tre

15th April 2017

Med 21 dage til hendes termin, reflekterer Camilla Swartz, grundlægger af a couple., over det at gå fra at være to voksne mennesker i et parforhold til at blive en lille familie på tre. 

a couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photography

Hvorfor børn?

Jeg har aldrig rigtig drømt om at få en familie. Jeg har aldrig haft forestillinger om mig selv som mor eller længtes efter det. Men når jeg skuer langt frem i mit og min mands liv, så synes jeg, det er underligt at forestille mig os gamle uden børn. Selvom det lyder som en kedelig, trist eller måske endda selvisk grund, så tror jeg det et stykke hen af vejen har været motivationen for både min mand og jeg. Tanken om at have børn, når vi engang er blevet ældre, er rar. Men det handler også om mere end det. Det handler om at flytte fokus lidt væk fra mig selv og over på noget andet. Få sat tingene lidt i perspektiv.

Hvad siger jeg farvel til?

Når jeg kigger på mit liv nu og her, så føles børn mest af alt som noget, jeg skal skabe rum til i mit liv på bekostning af noget andet. På bekostning af min frihed til at gøre, hvad jeg har lyst til. På bekostning af min fleksibilitet og spontanitet. På bekostning af mit overskud i hverdagen og i mit parforhold. På bekostning af vores sexliv. Du kender garanteret smøren og det er helt sikkert en unuanceret forestilling. Men det føles som om man siger farvel til livet og parforholdet, som man kender det og det er altså lidt skræmmende.

Samtidig så hører jeg igen og igen fra venner og bekendte med børn, at “det er det hele værd”. Problemet er bare, at når man står på denne side af tingene, som jeg gør uden børn, så forstår man det ikke. Det gør jeg i hvert fald ikke. Heller ikke selvom jeg kan mærke ham sparke inde i min mave. Lige nu føles det mest af alt som et sats – som et “spring ud på de halvfjerdstusinde favne vand”, som Kierkegaard siger. Men dog et sats som jeg har lyst til at tage!

For nogle er det ren lykke. For andre er det ikke.

Jeg talte engang med en bekendt, der cirka et halvt års tid forinden var blevet mor, og hun fortalte, at det for hende havde taget lang tid før hun følte, at hun elskede sin datter. Det havde med andre ord været rigtig hårdt uden at hun kunne mærke “belønningen”. Det havde givet hende følelsen af at være en dårlig mor og hun havde skammet sig over det. Jeg føler mig utrolig velsignet over, at hun delte hendes oplevelse med mig, for jeg tænker ofte på hende, når jeg mærker min egen usikkerhed omkring at blive forælder og om jeg overhovedet rummer kapaciteten til at blive en god, kærlig og omsorgfuld forælder. Det er rart at vide, at andre, der er gået foran en, ikke nødvendigvis har oplevet den der umiddelbare lykke og kærlighed til sit nyfødte barn. Det gør, at jeg tænker, at der også er plads til sådan nogle som mig. For nogle lyder det måske “daunting”, men for mig giver en realistisk og måske endda pessimistisk tilgang til det at blive forælder ro i maven. Så er der plads til det hele – og til at blive positivt overrasket på den rigtige gode måde.

Mor og far – og kærester

Når jeg kigger på mit parforhold, så ser jeg – i al beskedenhed – et sundt parforhold, hvor vi begge to stort set hele tiden er fyldt op på vores kærlighedstank. Jeg har en grundfølelse af, at jeg er nok for ham og han for mig. Men hvad sker der, når børn (eller barn, som det jo er i første omgang) pludselig bliver en del af ligningen?

Jeg har en helt masse forestillinger om, at det bliver hårdt. Min frygt er, at vi bliver så opslugt af vores barns trivsel, at vi glemmer at pleje vores parforhold. Jeg har hørt folk sige, at man ikke må træffe nogle store beslutninger omkring sit parforhold i de første par år efter man har fået barn, fordi man på en måde er i en undtagelsestilstand. Det råd vil vi prøve at tage til os. Et andet godt råd, jeg har fået givet, er datenight. At have et fast tidspunkt på ugen, hvor det er ham og mig tid. Jeg tror, det er sindsygt svært at praktisere i hverdagen, for der skal findes barnepige og man skal lave planer, men jeg håber, vi – når tiden er til det – kan få det ind som en god vane i vores liv. Tid, hvor vi giver hinanden opmærksomhed.

Jeg håber samtidig også, at det at få et barn sammen, åbner en helt ny dimension i vores parforhold. Der er noget, som vi har lige meget ejerskab i begge to, og som vi aldrig nogensinde har lyst til at vende ryggen – om end vi skulle få lyst til at vende hinanden ryggen. Jeg glæder mig til at se min mand som far. Jeg tror, han bliver helt fantastisk til det, selvom han også bare er et menneske, der ligesom jeg kommer til at såre vores barn igen og igen. Men det er en del af livet – både for os og for vores søn.

Gode råd modtages med kyshånd

Jeg begynder at glæde mig til, at jeg skal hilse på vores søn og lære ham at kende. Og ikke mindst lære mig selv og min mand at kende i de nye roller som forældre og kærester på én gang. Jeg vil rigtig gerne høre, hvordan jer, der allerede lever i det, tackler det. Har I nogle gode råd?

Jeg kan jo selv starte med at give et tip videre: Da jeg sidst var til jordemoder ude på Aarhus Jordemoderpraksis, faldt jeg over en flyer for et endagskursus for par på vej til at blive forældre. Det er Center for Familieudvikling, der afholder det, og det lød vildt spændende. Det vil vi helt sikkert overveje at tage med på enten d. 4. maj (dagen før min termin) eller d. 22. juni. Der er plads til 12 par, det koster 1.600 kr. pr. par, og man tilmelder sig her.

Hjemme hos os…

Da jeg var i uge 32 kom min gode veninde Pernille, der har Pernille Holm Photography, hjem til os og tog nogle graviditetsbilleder. Jeg er ikke til de meget opstillede og i mine øjne akavede graviditetsbilleder, så vi aftalte at det bare skulle være nogle situationsbilleder hjemme hos os en stille søndag morgen – og det har hun fanget på den fineste måde! Det er i hvert fald nogle billeder, jeg ved, jeg bliver glad for at have. Også selvom man kan se min skøre, udadvendte navle 😉 Her er et udsnit af dem – jeg håber, I synes lige så godt om dem som mig.

a couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photographya couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photographya couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photographya couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photographya couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photographya couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photography          a couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photographya couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photographya couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photographya couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photographya couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photography             a couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photographya couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photography a couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photographya couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photography   a couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photography  a couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photographya couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photography  a couple_bryllupsblog_parforhold_graviditetsbillede_Pernille Holm Photography

Billederne er taget af Pernille Holm Photography.

You Might Also Like

13 Comments

  • Reply Ann Sofie 16th April 2017 at 7:33 am

    Wow for en mave og navle?? Glæder mig til at hilse på ham og i siger bare til når der skal passes? Så hopper jeg på toget!

    • Reply a couple. 21st April 2017 at 7:36 am

      Haha, fantastisk Ann Sofie <3 Dét er et tilbud, jeg forestiller mig vi ikke kan sige nej til :-*

  • Reply Andreas Sahl 17th April 2017 at 1:24 am

    Tillykke! Jeg er selv lige blevet far for 4 uger siden og jeg kan se mig selv SÅ meget i det du skriver. Om forventningerne og usikkerheden inden. Jeg behøver ikke sige I skal glæde jer. Det gør I jo allerede. Men det er altså specielt, det er en oplevelse som man ikke kan få på andre måder.
    Man hører altid inden at man kommer til at bekymre sig meget, og det er altså rigtigt. Man er SÅ skide bange for at det her lille menneske går i stykker. Man kan ikke sove om natten og føler konstant en lyst til at prikke til ham når han sover, for lige at tjekke om han stadig lever. Det er virkelig underligt!
    Vær forskellige. Herhjemme er mor lidt forsigtig og blød, mens jeg nok er sådan lidt mere vild og “grov”. Det er ok. Der er ikke som udgangspunkt noget der er rigtigt eller forkert, og pas på med at rette for meget på hinanden, fordi I ikke gør tingene ens. Hvis far fx sætter bleen for løst, opdager han det selv næste gang barnet skider, så det behøver mor ikke fortælle. For det er sådan noget man nemt kan bliver irriteret over, og det er så uendelig ligemeget.

    Af praktiske råd:
    Køb flere stofbleer end I regner med at I nogensinde får brug for. Det kan sagtens lade sig gøre at bruge 3-4 stykker på 10 min.. 😉

    Fakta har nogle virkelig gode gratis babypakker, og man kan bestille en pr mobilnummer man har til rådighed. Vi fik selv 3..
    Lad være med at købe ting før I får brug for dem. De der lister med ting som man skal have inden fødslen er helt til grin. Vi havde nærmest ingenting og klarer os fint. Og det er sundt med små ture ud af huset for at købe de ting der så bliver brug for.

    Jeg glæder mig virkelig tilbage læse mere om jeres oplevelse. Ønsker jer alt det bedste!

    • Reply a couple. 21st April 2017 at 7:39 am

      Hej Andreas,

      Ëj, tusind tak fordi du brugte tid på at dele dine tanker og erfaringer. Jeg er vild med dit råd om at lade hinanden være forskellige som forældre, og ikke rette på hinanden. Jeg håber, vi kan lykkes med det!

      Og jeg noterer mig flere stofbleer bag øret 😉

      Ha’ en dejlig dag! Kh. Camilla

  • Reply Line Mejlvang 17th April 2017 at 10:22 am

    Hej Camilla.
    Sikke et dejligt ærligt indlæg ☺ Da jeg blev mor for 3,5 år siden, oplevede jeg heller ikke den der øjeblikkelige moderkærlighed som mange mødre taler om. Jeg havde så også et lidt usædvanligt forløb med en fødsel knap 7 uger før tid, hvor jeg først så mit barn 4 timer efter fødslen. Så det kan også have spillet ind i mit følelsesregister.
    Men selv da vi kom hjem fra sygehuset, havde jeg det ligesom om at jeg bare var låst fast og gik glip af livet som foregik udenfor. Jeg følte at jeg gik glip af en masse fordi det bare var baby og mig og en masse søvnløse nætter. Ja jeg var faktisk rigtig irriteret på min mand fordi han fik lov at gå på arbejde og være sammen med voksne mennesker og have et liv ? Det lyder helt forfærdeligt at sige, men det var sådan det var de første mange måneder. Jeg havde slet ikke den der ro til at nyde mit barn og bare være MOR!
    Nu venter jeg nummer 2 til august og jeg kan allerede nu mærke at jeg besidder en helt anden ro end sidst! Måske fordi jeg også kigger på min søn nu og ærger mig over at jeg ikke nød ham mens han var lille, for tiden går så stærkt! Han er heldigvis en dejlig og glad dreng som ikke virker til at have taget skade af en lidt uforberedt mor, der var skræmt over det kæmpe ansvar hun fik da hun lige pludselig stod med et andet liv i hænderne! 😉
    Jeg glæder mig til at blive mor igen og forhåbentlig være lidt mere forberedt på hvad det indebærer med sådan et lille liv! Og være forberedt på alle de følelser der hører med til at være mor!

    • Reply a couple. 21st April 2017 at 7:44 am

      Hej Line,

      Tusind tak fordi du deler din oplevelse! Jeg synes slet ikke, det lyder forfærdigeligt, det du skriver, men helt utrolig naturligt. Jeg er også spændt på hvad jeg kommer til at synes om barselslivet og at være hjemme så meget uden en masse voksenkontakt og med en helt masse gentagelser, forestiller jeg mig.

      Det er jo bare fantastisk dejligt at du får lov at gøre det igen, og måske på en lidt anden måde denne gang. Og det er jo også meget menneskeligt – at vi bliver klogere af hver ny oplevelse og erfaring, vi gør os 🙂

      Jeg ønsker dig alt det bedste med at blive en familie på 4! 🙂 Kh. Camilla

  • Reply Martin B 18th April 2017 at 11:46 am

    Hej Camilla
    Lækkert blogindlæg med ærlige tanker om skridtet fra 2 til 3,ü – og du har helt ret, om man ønsker det eller ej, så sker der en forandring i parforholdet og i ‘en selv. Jeg tror på, at I kommer til at elske “forandringen”.

    Et godt råd: Brug appen YouTwo,ü! Det er en god reminder, når bølgerne går højt med bleer, bøvs og barnevogn. Vi bruger personligt app’en . – Ikke fordi at vi er hovedkulds romantikere, men fordi at den “tvinger” os til fokusere på hinanden og de egenskaber og handlinger, vi hver især byder ind med som partnere og forældre. Det er ikke så tosset i en tid, hvor der er nok af andre ting, der tager fokus!

    Glæd jer!
    Alt det bedste herfra

    • Reply a couple. 21st April 2017 at 7:46 am

      Hej Martin,

      Tak for det gode råd! Al hjælp til holde fast i hinanden er værdsat 🙂 Kh. Camilla

  • Reply Rebekka 18th April 2017 at 10:45 pm

    Det bedste råd min mor gav mig, da vi blev forældre for 1 år siden var, at man ikke bliver en dårligere forældre af at spørge om hjælp.
    Bedsteforældre, mostre m.fl. vil hjertens gerne hjælpe. Både med hensyn til pasning og gode råd og hjælp, når man er i tvivl, eller bare ved at gå ud af sit gode skind.
    Når mor og far har det godt både med sig selv og indbyrdes, så vil baby også som udgangspunkt have det godt, så parforhold og velvære er vigtigt at prioritere, og det er så dejligt, at kunne sætte den lille tut af ved folk, som holder lige så meget af ham, som man selv gør. De vil gøre alt for at han skal have det godt, og de vil elske at passe ham, så I kan få jeres kærestetid. Det er i hvert fald min erfaring.

    • Reply a couple. 21st April 2017 at 7:50 am

      Hej Rebekka,

      Det er virkelig et godt råd! Jeg håber, håber, håber at vi blive gode til at give ham til andre – og at han kommer til at trives med at være i hænderne hos andre. Jeg kan allerede nu mærke, hvor meget vores netværk har lyst til at hjælpe og det er virkelig skønt. For jeg tror fuldstændig på filosofien om “glade forældre = glad barn”, og at det er sundt for ens barn faktisk at opleve, at far på mange måder kommer i første række. Måske tænker jeg det er en måde at undgå at blive curlingforældre… Nå, det kan hurtigt blive en svær snak, men jeg håber i hvert fald at ved at tage vare på vores parforhold, så skaber vi samtidig nogle sunde rammer for vores barn at trives i.

      Tusind tak fordi du gav dig tid til at dele dine tanker <3 Kh. Camilla

  • Reply Signe S. Madsen 30th April 2017 at 10:41 am

    Søde Camilla, hvor er det et fint indlæg! Jeg forstår helt klart godt de tanker du har om at blive mor.
    Jeg var forholdvis ung, da jeg fik min datter for snart fire år siden og dengang tænkte jeg ikke særlig meget over det at blive mor. Jeg kastede mig ligesom bare ud i det og tænkte ,at selvfølgelig kan jeg finde ud af det. Det tror jeg hjalp mig rigtig meget, fordi jeg ELSKEDE det halve år jeg var på barsel. Jeg følte mig ikke særlig begrænset, fordi jeg tog bare min datter med hvorend jeg skulle hen (hun var så også bare verdens nemmeste baby, hvilket klart gør en forskel). Jeg tænkte meget rationelt, at hvem i alverden skulle dog kunne være en bedre mor for lige præcis hende hvis ikke det skulle være mig, der havde båret og født hende. Det hjalp mig rigtig meget at tænke sådan.
    Derimod synes jeg da hun blev et år, vi skulle begge hhv arbejde og studere igen og en et-årig er bare krævende på en helt anden måde end et spædbarn er. Man tager ikke en et-årig med på cafe. Eller ud at spise hos vennerne om aftenen. Shit, det var et hårdt år fra 1-2år. Pludselig både at skulle være mor, ung, studerende, kæreste, veninde, datter, osv osv. Men det er SÅ forskelligt hvilke perioder man synes er de hårdeste.
    Mit sidste råd er KØB slyngevuggen!!! Seriøst. Hellere før end siden. Den kan altid sælges til fuld pris igen. Den reddede vores aftener de første 4 mdr.
    Kæmpe meget held og lykke med det hele. Du bliver en fantastisk mor. Og der findes ikke noget bedre (eller mere sexet) end at se sin mand blive far!! Kh Signe

    • Reply a couple. 2nd May 2017 at 11:55 am

      Kære Signe,

      Jeg blev simpelthen så glad af at læse din kommentar! Jeg elsker din umiddelbarhed ift. at tænke, at du selvfølgelig er den bedste mor for din datter. For selvfølgelig er du (og man) det! <3

      Min mor fik mig, da hun var 24 år gammel, og hun har selv nævnt, at en af konsekvenserne ved at få børn senere muligvis er, at man komplicerer tingene lidt mere - overtænker det og bekymrer sig, om man vil. Det tror jeg kan være rigtigt. Heldigvis er jeg selv en type, der er god til at være i tingene nu og her, ikke bekymre mig for meget og min grundindstilling til livet er, at jeg er god nok 🙂 Men jeg kan godt tænke om det for første gang kommer til at ændre sig, når jeg bliver mor? Jeg har i hvert fald ikke erfaring med noget der kan sammenlignes, tænker jeg, så jeg er virkelig spændt på at opleve hvad det kommer til at gøre ved mig. Og jeg håber, håber, håber at jeg kan blive ligesom dig, der bare tog din datter med til alt muligt - det vil jeg så gerne!

      Og tusind tak for dit råd mht. slyngevuggen. Du er ikke den første, der nævner den, så jeg må hellere få købt sådan en 😉

      Kh Camilla

  • Reply Laura Dueholm 1st May 2017 at 1:35 pm

    Dejligt indlæg og fine billeder. Dem skal du nok blive glad for, hvis ikke du allerede er det nu. – og navlen skal nok rette sig ind igen:)

    Mit bedste råd er, at lytte til hvad du og I har lyst til. Selvom mange siger, at det er sundt for barnet at knytte sig til bedsteforældre, eller for forældre at komme lidt ud, kan det være mest rigtigt, at i er jer 3 derhjemme alene i laaaang tid. Eller omvendt. Man har SÅ mange forestillinger inden barnet kommer og man ved ikke hvordan man har det, før man står i situationen. Jeg havde selv en ide om at jeg skulle være god til at give min datter fra mig, men siden hun blev født, har jeg helst bare ville have hende med til alting, og haft brug for at føle samhørighed med hele vores lille familie, og ikke kun min kæreste. Find ud af hvad der virker for jer, og gå efter det. Det er ikke sjovt for nogen, hvis du sidder på en bar og hulker ned i din øl fordi du savner dit barn, men heller ikke, at sidde derhjemme og hulke med bebs i armene over alle de øl og intime stunder du savner med din kæreste.. Skab jeres eget og gå med det!

  • Leave a Reply