Gaveidé

GIVEAWAY: Perfekt bryllupsgave

5th August 2017

Sponsoreret indlæg | At finde den perfekte bryllupsgave eller morgengave kan være en svær disciplin, hvis man gerne vil styre uden om ønskelisten. Her tipper vi dig om ‘Livets træ’ fra den aarhusianske kunstner Stine Aamose, som du samtidig har muligheden for at vinde. 

stine_aamose_livets_træ_giveaway_a_couple_wedding_journal

En personlig gave til særlige mærkedage

Siden Stine Aamose for fem år siden begyndte at lave serigrafi, er det særligt hendes kærlighed til Aarhus, der har præget hendes motiver. Men motivet ‘Livets træ’ opstod, da hun skulle til barnedåb hos hendes meget nære venindes søn, som hun gerne ville give en personlig gave. Derfor tegnede hun et træ som et symbol på nyt liv med drengens fødselsdato og navn på. Idéen var så god, at Stine udvidede konceptet, så man i dag kan bestille ‘Livets træ’ til alle slags mærkedage.

En gave, der fortæller en historie

‘Livets træ’ er meget populært som gave til bryllupper og som morgengave. “Et bryllup er jo en kæmpe begivenhed, så det er stort, at noget jeg har lavet, får lov til at være en del af det”, fortæller Stine. “Det fedeste er, når brudeparret, der har fået gaven, kontakter mig senere hen for fx at få tilføjet et citat, der betyder noget særligt for dem, eller fødselsdatoen på deres første barn. På den måde bliver ‘Livets træ’ en fortælling om dem og deres familie. Det synes jeg er helt fantastisk!”

Nu har du chancen for at vinde ‘Livets træ’

I vores giveaway på Instagram har du chancen for at vinde ‘Livets træ’. Du bestemmer selv, om du vil have den lavet til dig selv, til et bryllup, du skal til eller som morgengave til din partner.

For at deltage skal du følge Stine Aamose og a couple. på Instagram samt kommentere på dette billede, hvem der skal have gaven – det kan enten være dig selv, venner eller familie eller din partner (vi synes selvfølgelig at en gave skal være en overraskelse, så du behøver ikke at tagge dem eller nævne dem specifikt med navn ;)).

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply