Leverandører

Fem favoritter fra bryllupsmesse

22nd januar 2018

Bryllup.dk har netop afholdt bryllupsmesse i Aarhus, hvor jeg var en tur forbi for at spotte de nyeste talenter i bryllupsbranchen i Jylland. Her får I mine fem favoritter fra messen, som jeg synes stod særligt ud på grund af deres lækre produkter og services. 

Skrevet af Camilla Swartz

Say Oui

Say Oui er en helt ny brudekjolebutik, der er åbnet i Rødkærsbro. Trine, der står bag, har hentet brudekjoler hjem, der ikke før er set i Danmark. Det gælder blandt andre mærkerne Sarah Seven, Light & Lace og Karen Willis Holmes. Jeg er virkelig begejstret for, at vi får nogle andre brudekjoler på markedet her hjemme, så kæmpe kadeau til Trine og Say Oui!

Website: www.say-oui.dk
Instagram: @sayouidk

Lyngbo Event

Nanna Lyngbo er spritny bryllupsarrangør, men med masser af erfaring fra servicebranchen. Nanna virker super sød, og besidder en stor æstetisk sans. Som bryllupsarrangør tilbyder hun alt fra udarbejdelse af det grafiske materiale, såsom invitationer, skilte og menukort, til oppyntning med blomster samt koordinering på selve dagen.

Website: www.lyngboevent.dk
Instagram: @lyngbo_event

Tablesetting

Nu kan du også leje smukt service i Jylland – hvor er det fedt! Du kan fx leje stel med temaerne “Blåt”, “Flora” og “Guldkant” samt vintage glas, bestik og meget mere. Det er kliché at sige, men det giver altså lige “det ekstra” til en fest, at det ikke blot er de billige, hvide tallerkener, man finder i ethvert forsamlingshus.

Website: www.tablesetting.dk
Instagram: @tablesettingdk

Makeup Your Wedding

Idéen om at få en hjem til sig for at hjælpe en med hår og makeup til sin bryllupsdag er som sådan ikke ny, men Makeup Your Wedding gør det nemmere for dig, fordi det er din indgangsvinkel til mange freelancere over hele landet. Og det gode er, at de altid tilbyder en prøvesession, så I har mulighed for at spore jer ind på det rigtige look inden dagen, hvor det gælder.

Website: www.makeupyourwedding.dk
Instagram: @makeup_your_wedding

Wedbox

Jeg tror, vi er mange der efter vores bryllup har brugt meget tid på at prøve at få gæsterne til at sende os de billeder, de har taget til festen. Og det lykkes bare aldrig helt. Det er det problem, som Wedbox tilbyder at løse. Man skal blot oprette sit bryllup på Wedbox og dele linket med gæsterne, så kører det hele derfra. Og som en bonus kan man nemt kategorisere billederne under “Vielse”, “Reception”, “Middag” osv. Smart!

Website: www.foto-app.dk

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply