Inspiration

5 Instagram-profiler du skal følge nu

24th februar 2018

Instagram er et fantastisk medie til at finde inspiration til sit bryllup. Men hvem skal man følge? Instagram har efterhånden vokset sig så stor, at det kan være svært at finde de gode profiler, så her er mit bud på de fem mest inspirerende og ikke-traditionelle bryllupsprofiler. Go follow! 

Skrevet af Camilla Swartz

Bippity Magazine – @bippitymag

Instagramkontoen til dette franske, fysiske magasin er fyldt med inspiration til alternative brudelooks med masser af referencer til fashion verdenen, lækre printmaterialer og poetiske kærlighedsquotes. Det er virkelig fint og cool på samme tid.

white pick – @whitepick

Den tyske bridal fashion stylist, Karolina Woznicka, er absurd god til at skabe helt igennem seje brudelooks, som jeg ville have givet min højre arm for at have kendt til, dengang jeg selv skulle giftes. Her får du MASSER af inspiration til brudekjolen og hvad du skal sætte til af accessories.

Goods Gang – @goodsgang

En lille, nystartet papirshop laver de fedeste bryllupsinvitationer og andre papirprodukter til dit bryllup. Det er fresh og cool, og især farvekombinationerne og fontene er afsindigt lækre. Hvis du står overfor at skulle designe jeres invitationer, er dette dit one-stop.

Poppykalas – @poppykalas

Hvis du leder efter inspiration til blomsterdekorationer, then look no further. Poppykalas er det hotteste brand indenfor blomsterkreationer lige nu, og det er der god grund til. Følg Thilde, som står bag, på Instagram, hvor hun hver dag deler sine smukke og særegne blomsterkreationer.

The Prop Dispensary – @thepropdispensary

Dette australske udlejningsfirma, der har blandt andet udlejer bestik, tallerkner, glas og møbler, laver nogle vildt fine editorials, som man kan finde masser af inspiration i til sit bryllup. Stilen er rustik og med mange referencer til “fra jord til bord”.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply