Bryllupsfotograf

Minimalistiske og smukke bryllupsalbum

25th august 2018
[Sponsoreret] Et fysisk fotoalbum er det, der kan gøre mindet om jeres bryllupsdag nærværende i hverdagen. Storybook Studio har netop lanceret de smukkeste fotoalbums sat op i hånden og så pæne, at de er coffee table material! Jeg har taget en snak med Sarah Lange, som er den ene halvdel af Storybook Studio, der tilbyder både bryllupsfotografering og video. 

Hvorfor er det vigtigt at få lavet et fysisk fotoalbum fremfor at have et digitalt?

“For mig er forskellen altafgørende! Det der tit sker for mig personligt er, at billederne i mine digitale mapper går lidt i glemmebogen, som tiden går. Jeg har så længe, jeg kan huske printet billeder og lavet albums, så derfor er det for mig en naturlig del af det at tage billeder. For os betyder det, at vi langt oftere tager vores albums frem og kigger i dem. Både når der er gæster eller bare for os selv. Børnene elsker det og vi elsker at kunne mindes en masse stunder sammen. Vi er netop selv blevet gift igen, 10 års bryllupsdag og dette skal selvfølgelig også mindes i et album. Uden tvivl!”

Kan du sige noget om papirkvalitet, størrelse osv på jeres bryllupsalbum?

“Alle albums trykkes på 350g mat fotopapir i formatet A4. Coveret er også holdt mat, fordi vi mener det præsenterer billederne allerbedst sådan.”

Hvad er processen, når man bestiller et fotoalbum hos jer?

“Man sender en mail tilhello@storybook-studio.dk og skriver, at man gerne vil bestille et album. Hvis man ikke har brugt os som fotograf, så sender man en mappe med alle billederne fra fotografen. Det er nemlig os, der udvælger hvilke billeder, der skal med, fordi min erfaring er, at det er nemmere for en udefra at gøre. Jeg layouter personligt hvert eneste album, og jeg vurderer hvert eneste billede ift. hinanden og sammenhængen, så der bliver skabt en kontinuerlig historie fra dagen. Derfor inddeler jeg dagen efter fx forberedelser, vielse, reception, middag, familie og venner samt festen. Hvor mange afsnit jeg laver, afhænger selvfølgelig af brylluppet og billederne. Der er også rig mulighed for at få indsat taler eller billeder af invitationerne, så man på den måde får samlet sin bryllupsdag så godt som muligt. Inden albummet sendes til tryk, får man et online preview. Her er der god mulighed for at rette, kommentere og lave småændringer til albummet, inden det går i trykken. Og så sender vi det selvfølgelig til dig.

Hvad koster et album?

Prisen for et album starter ved 2.450kr.
Du kan følge Storybook Studio på Instagram, hvis du vil se mere til de smukke albums og deres betagende bryllupsbilleder.
  

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply